Det er rigtigt svært at være optimistisk lige nu som Brøndby fan. Vi har pludseligt ikke længere FCK vi kan grine af og vi vinder stadigvæk ikke. Det var dejligt med en scoring og der var perioder med fint spil imod FCN, men Brøndby er ikke et godt hold desværre. Det er svært at anerkende må jeg sige. Til gengæld kan FCK glæde sig over at være kommet igang under Bo Svensson, FCN kan glæde sig over nogle talenter der ser spændende ud, SønderjyskE kan glæde sig over et point i Herning og AGF kan glæde sig over at de nu er udbrydende favoritter til guldet. Superligaen er stadivæk fantastisk, men Brøndby er ikke årsagen. Denne uges top 6 er deprimerende – heldigvis skinner solen derude.
6. Brøndby mål i nederlag
Brøndby tog til Farum fast besluttet på at at få lavet det mål man længe havde søgt. Målet kom og hvilken forløsning. Men så blev man bange for at vinde igen. Roen i forsvaret forsvandt stille og roligt med målet og så var alt ved det gamle – Brøndby kan ikke vinde. Jeg synes egentligt at der er perioder i kampen, hvor Brøndby er i fin kontrol. Der er også flere episoder i kampen, der skulle eller kunne have givet os et mål mere. Vi skulle have haft et straffe i 1’ halvleg og presset virkede rigtigt godt til tider. Vi så også okay ud i forsvaret det meste af 1’ halvleg. Problemet er at når det ikke lige spiller, så er vi vanvittigt dårlige. Bedst illustreret ved Villadsens præstation på dagen. Han var virkeligt dårlig desværre og det var han desværre ikke den eneste der var.
Målet kom endelig
Det var et fantastisk angreb – ganske enkelt. Vores bedste spiller lige nu er Bartosz Slisz og det var ikke anderledes i denne kamp. Han spillede en fremragende aflevering til en hurtig Sow, der fik vist hvorfor han er super relevant for Brøndby. Han brugte hans utrolige fart og fik smidt en fladt indlæg tværs over feltet til Vallys, der kunne sikre sig en assist da Ambæk fik lavet det mål vi har ventet alt for længe på. Det var en kæmpe forløsning. Der var noget velkoordineret over det mål, der kan give mig en smule optimisme. Vi så det bare alt for sjældent i en kamp, der lignede de fleste kampe i Farum. FCN var bedst og Brøndby var næstbedst – det kan der ikke pilles ved. Nu SKAL Brøndby fortsætte med at score og så skal vi altså til at vinde!
5. Moukoko madness
Det har været en god tid for os Brøndby fans ift alt det lort FCK har været igennem. De har svigtet igen og igen – ikke mindst på transfermarkedet. Og i den forbindelse har denne herrer været den store prik over i’et. Har har ganske enkelt ikke levet op til de store forventinger der har været til ham. Han har scoret et par mål og så har han gang på gang været sat af af den tidligere FCK træner hr. Neestrup. Nu har han så spillet en enkelt kamp under den nye træner Bo Svensson – er han nu definitivt født på ny i hvidt? Eller er det bare den berømte eksplosion i forbindelse med et trænerskifte? Der er mange spørgsmål fortsat, men man har lov at håbe at Silkeborg kampen var et enkeltstående tilfælde.
Enormt potentiale
Moukoko er ikke bare et talent – han er et projekt for FCK. Alle kan se potentialet, men ingen ved helt hvor vanvittigt det bliver når det er færdigt – hvis det bliver færdigt. Problemet med den slags kæmpe talent er forventningerne. Når man bliver sammenlignet med spillere som Kylian Mbappé begynder folk at forvente et hattrick hver gang man binder snørebånd. Lad os være ærlige. Hvis potentiale var en valuta ville Moukoko allerede være på forsiden af Forbes. Problemet er at potentiale sjældent kan stå alene. Hvad han har i potentiale, lader han til at mangle i ærgerrighed og vilje til at arbejde. Jeg kan naturligvis ikke være sikker på at det et tilfældet, men jeg har min skepsis ift fremtiden for ham. Jeg håber naturligvis han svigter, men der kan ikke sættes spørgsmål ved hans start under Bo Svensson.
4. Ulvene sover
Der var lagt op til jysk duel med både saft, kraft og en smule dramatik da FC Midtjylland tog imod SønderjyskE. Fra første fløjt lignede FC Midtjylland et hold, der havde drukket en ekstra stærk omgang morgenkaffe. Presset var højt, tempoet højere og SønderjyskE lignede et hold der stadig ledte efter parkeringspladsen. Men SønderjyskE kæmpede og som kampen skred frem begyndte de at ligne et hold, der kunne få noget ud af kampen. FC Midtjylland viste klasse, kontrol og en god portion effektivitet – SønderjyskE viste vilje, hjerte og evnen til at overleve lange perioder uden bold. I sidste ende passede det fint med 2-2. Selvom udeholdet nemt kunne havde taget de tre point.
Røg guldet til AGF der?
Hvis man spørger FC Midtjylland om deres mesterskabschancer, vil de nok sige “alt er muligt”. Lad os blive enige om at det i fodboldsprog betyder, at de for alt i verden håber at AGF snubler i de kommende kampe. For ja, chancen er der stadig, men det kræver at de både spiller som mestre og henter point som mestre fra nu af. Og som Mads Junker sagde det – FCM sejler imod de andre top 6 hold. FCM har natuligvis kvaliteten til at gøre det, men lige nu er de i rollen som jægeren, der både skal ramme plet og håbe at byttet snubler over sine egne snørebånd. Det er præcis derfor det bliver både nervepirrende og pisse spændende at følge hele vejen til sidste fløjt. Jeg tror mere end nogesinde på AGF – ikke mindst fordi Brøndby slår de sovende ulve på søndag.
3. Ååhhh ååhhh Århus
Der var forår i luften og en snert af guldfeber da AGF listede sig til en 2-1 sejr ude over Viborg i en kamp, der længe lugtede mere af bulder og brag end champagnebold. Desværre er AGF nok pisse ligeglade når pointene ryger med hjem til Aarhus alligevel. AGF lignede ikke et mesterhold i alle 90 minutter, men i de øjeblikke hvor spillet hakkede en smule viste de noget som vi efterhånden er vant til at se fra dem – kynisme, tro og evnen til at få en masse ud af ingenting. De er blevet et hold vi kan regne med. AGF er blevet et hold, der vinder selv når det ikke altid ser smukt ud. De er blevet meget mere end et hold af fjolser, der kun stiller op for at provokere. AGF er blevet et tophold. Det kan ikke længere diskuteres.
Århus og AGF eksploderer
Optimismen spirer i Aarhus – pludseligt er det hele ikke længere bare håb og drømme om noget der føles uopnåeligt. AGF ligner et hold, der for alvor kan vinde det satans guld. Der er kommet en ny ro over spillet, en tro på tingene som tidligere sæsoner har manglet og vigtigst af alt – pointene tikker ind også når præstationerne ikke rammer topniveau. Og det er som bekendt der mesterskaber skabes. AGF har fået en struktur, der gør dem svære at slå og en offensiv, der kan afgøre kampene i de afgørende øjeblikke. Og fortsætter den udvikling kan det der startede som en god sæson meget vel ende i noget, der minder om et ægte guld eventyr i Smilets by. En by der eksplodere fuldstændigt hvis de holder den hjem.
2. Lucas “smør” Lund
Jeg kan huske da Brøndby faktisk var en seriøs bejler til denne herre. Jeg kan også huske at jeg håbede at det blev ham i sin tid. Ikke mindst efter jeg havde set en ganske kompetent Viborg dokumentar. Han virkede sympatisk, talentfuld og rolig. Og ikke mindst, så er han en stor karl. Jeg var sikker på at han var manden og en brik, der kunne løfte Brøndbys defensiv. Jeg var lidt irriteret da det i sidste ende viste sig at han ikke kom til Brøndby. Det kan jeg heldigvis grine af idag for hold da helt kæft, hvor er jeg glad for at han ikke kom til den københavnske vestegn.
Skyld i AGF nederlag
Det blev en aften Lucas Lund nok helst vil glemme – ligesom da han fejlede fælt i pokalkampen imod FCK. Han må tage skylden for de mistede point i en tæt kamp om bronzen. Det lader til at være en tendens med den unge mand. Er det noget mentalt? Er det problemer med hans overskud og generelle overblik, når han bliver en smule presset? Det er svært at svare på, men jeg kan slet ikke forestille mig at han så kunne have fungeret i Brøndby. Mentale krigere har før måtte bukke under for presset i Brøndby, så en ung smørglat mors dreng fra Viborg var faldet før han nåede indgangen til omklædningen i Brøndby. Det er lidt synd for manden, men der skal mere til, hvis han vil hjælpe Viborg til medaljedage.
1. Hva så Brøndby!?
Alarmklokkerne er begyndt at ringe på Vestegnen. Brøndby er røget ind i en formkrise, der rejser flere spørgsmål end svar. Præstationerne mangler skarphed, resultaterne udebliver og det der tidligere lignede et hold med power, flair og energi fremstår nu tøvende og uden den nødvendige pondus i offensiven især. Offensiven har svært ved at skabe store chancer og når de endeligt kommer, så er der en tydelig manglende tro på at det faktisk kan lade sig gøre at score et mål. Det efterlader et hold, der balancerer på en knivsæg. Topholdende er i et rigtig godt flow både spillemæssigt og pointmæssigt så hvis man gerne vil opnå noget i år er der ikke mere plads til slingrekurs. Brøndby er helt ude og skide selvom der er lyspunkter defensivt. Der skal ske noget hurtigt!
Stop fyrings snak!
Der bliver snakket alt for meget om fyringer. Steve Cooper skal IKKE fyres. Vi sejlede under Jesper Sørensen til sidst, vi sejlede under Frederik Birk – og lige nu sejler vi under Steve Cooper. Forskellen på de seneste to og vores nuværende træner er, at vi med sikkerhed ved at Cooper har meritterne til at ændre det her. Han har et cv der taler for at han ved hvad han laver. Problemet er IKKE træneren. Jeg tror på vi har et kultur issue henad det vi havde da Peter Madsen, Jan Kristiansen osv kom retur til Danmark. Oveni i det har vi et sekundært problem med en skrøbelig mentalitet kollektivt i truppen. Hvordan løses det så? Det er tydeligt at der arbejdes med kulturen til hverdag. Det er Klaiber og Tahirovic eksempler på. Desværre er det eneste der hjælper på den mentale skrøbelighed…. Sejre! Og den skal komme imod FCM på søndag!
