Tullberg er en af de helt store historier i denne runde af Superligaen. De fleste andre store historier kommer også fra kampen på Brøndby stadion, hvor der skete rigeligt til resten af slutspillet. Rødt kort, dommersvigt, sovende VAR rum, annullerede mål og en spade af en træner var bare lidt af det vi var vidner til i den sammenhæng. Men ud over det var der igen en sejr til FCK længere ned i tabellen, vi så et fremragende Viborg hold vinde igen, vi så AGF med et pointtab og vi så Silkeborg bide fra sig. Det var en spændende runde med masser af krydderi, så denne uges Top 6 har været en af de sjove – også selvom Brøndby tabte igen.
6. FCM og Tullberg med en 12’ mand
Det er simpelthen ikke til at bære at en kamp som den Brøndby spillede imod FCM skal afgøres af dommeren. Der er potentielt fire 50/50 situationer i kampen, som ender med at sende de tre point til Herning. Der er et straffe der i min optik aldrig skulle have været dømt, der er annulleringen af Binks’ mål – et mål der skulle have stået, så er der en albue til Ambæk, der bør give rødt og så er der en Osorio action på Binks, der kunne have givet det samme. Nuvel Ambæk situationen gav straffe, men ikke uden VARs hjælp. VAR som også burde have trådt til flere gange i kampen for at omstøde et par vanvittige beslutninger. Det her er ikke bare skidt, det er vanvittigt dårligt og direkte forkert at vi skal finde os i så ringe en dommerstandard i en liga vi allesammen er så stolte af.
Pinlig tavshed som altid
Desværre snakker vi nu om en dommer i Superligaen igen. Jeg ved godt at der sikkert er smuthuller i regelsættet, der gør at de kan finde en sætning deri, som taler for at Morten Krogh dømte efter bogen. Men det er ikke det, som den her rant handler om. Det handler om to ting. Nummer et – dommerne er ganske enkelt for dårlige. Nummer to – jeg synes det skal være obligatorisk for dommerne at stille op til interviews efter kampen. De slipper for billigt. Problemet er ganske enkelt at det er en alt for hyppig tendens herhjemme. Dommerne sejler og det er alt for tydeligt. Lige så tydeligt er det at de har hinandens ryg, så de er fri for at stå til ansvar for deres forfærdelige præstationer. Noget skal ændres og det skal gå hurtigt. Superligaens ry står på spil og jeg er ikke klar til at opgive endnu.
5. Usympatiske ulve
Jeg har længe haft meget svært ved FCM som helhed. Der har længe været noget ucharmerende og arrogant over deres måde at fremstille sig selv på. Ikke at der ikke er plads til arrogance i fodbold – det skal der være plads til og nogle af mine favoritspillere oser af arrogance, men en positiv en af slagsen. Der er FCM lige modsat. Deres spillere ligeså. Dario Osorio og Franculino skiller sig ekstremt meget ud til den negative side. Bedst illustreret ved Franculinos dansetrin nede ved Sydsiden da han scorede på det straffespark de fik foræret. De er et fremragende fodboldhold – det kan ikke diskuteres, men jeg kan ikke udstå synet af dem, deres spillere eller deres træner. En træner jeg godt kan afsløre dukker op igen længere nede.
Tullberg spiller på alle tangenter
Det er her vandene ofte skilles og holdninger afhænger af om man holder med dem, der udfører mørkets kunst. Men FCM lignede ikke et tophold med mentalt overskud imod Brøndby. Nuvel vi kan argumenterer for at det faktisk lignede en topkamp på intensiteten. Men FCM spillerne lå simpelthen for meget ned til at de fortjener nogen som helst form for ros. Hvis det ikke var hovedskader, der mirakuløst forsvandt på 9 sekunder, så var det kramper, der ved en berøring fra guds hånd forsvandt hvis Brøndby satte fart. Vi har selv i Brøndby en Binks, der er fremragende til at provokere og derfor skal jeg ikke sige mig fri for at vi også har nogle karle i gult, men FCM tager teten i denne disciplin. De er skrækkelige.
4. Viborg dufter bronze
Viborg en pisse gode og de fortjente at vinde kampen. Men Sønderjyske kan godt være utilfredse med at kampen ikke ændrede karakter til deres fordel i 1’ halvleg. De skulle efter min bedste overbevisning være gået til pause med en føring. Og det er på trods af at Viborg faktisk fik et mål annulleret for offside efter ca en halv times spil. Men Sønderjyske gik ikke til pause med en føring og så kom Viborg buldrende ud fra 2’ halvlegs start. De grønne kom foran inden for de første fem minutter og kunne med lidt held have ført 0-2 inden uret havde rundet de 55. Sønderjyske er uheldige med ikke at komme på 1-1 sendt i kampen, men ender med at tabe 0-2 på et kæmpe forsvarskoks. Viborg ligner en seriøs kandidat til bronzen.
FCN eller Viborg
Kampen om bronzemedaljerne i Superligaen spidser til. FC Nordsjælland sidder på tredjepladsen – Viborg ånder dem i nakken på fjerdepladsen. Meget tyder på at det bliver en duel, der først afgøres i de sidste runder. FC Nordsjælland har gennem sæsonen vist et højt topniveau med deres tekniske og offensive spillestil, men har til tider manglet stabilitet. Viborg har omvendt markeret sig med en mere struktureret og disciplineret tilgang, hvor organisation og kollektiv styrke ofte kompenserer for manglen på reelle individualister. Momentum kan vise sig afgørende og her virker Viborg til at have fundet en stærk formkurve på det rette tidspunkt, mens FC Nordsjælland fortsat har et lille forspring, der selvfølgelig giver dem en fordel. Det efterlader et åbent opgør, hvor marginaler, skader og dagsform kan blive udslagsgivende i jagten på bronzen.
3. Brøndby med spor af fremgang
Der var ingen point til Brøndby i det her mærkelige 1-2 nederlag hjemme mod FC Midtjylland. Men der var noget andet, der var mindst lige så interessant. Der var en kollektiv energi, en kollektiv vilje og en fysik jeg synes har manglet i lang tid. Det var ikke perfekt – det var SLET ikke perfekt overhovedet, men jeg synes der var en kæmpe fremgang i lysten til at gå forrest og jeg, som den faste stadiongænger jeg er, synes at stadion kunne mærke det samme. Der var en følelse af connection igen – der var en fællesskabs følelse. Der var ganske enkelt for første gang længe en følelse af at spillerne, holdet og fansene ville det samme. Det var enormt forfriskende at mærke og jeg glæder mig til at vi SKAL mærke den igen i morgen når vi slår SønderjyskE.
Ny optimisme?
Selv om resultatet endnu engang tippede den forkerte vej, var kampen et tydeligt skridt væk fra den flade og usikre periode, der har præget Brøndby alt for længe. Allerede fra første fløjt var der en anden aggressivitet i spillet vi ikke har set længe. Der var flere nærkampe, højere pres og en tydelig vilje til at tage duellerne mand mod mand. Det var især i duellerne forskellen kunne mærkes. Anfører Daniel Wass gik forrest og satte tonen mens flere spillere bød ind med det, der længe har manglet – konsekvens i både presspil og returløb. Det var ikke kønt – men det var ærligt. Og det var nødvendigt. For mig personligt har det skabt en ny optimisme. Jeg er sikker på vi slår SønderjyskE i morgen. Om det er naivt må tiden vise, men FCM kampen var slet ikke så dum.
2. Tullberg er en spade
I Superligaen er der få trænere, der fylder lige så meget på sidelinjen som Mike Tullberg. Spørgsmålet er om det ikke efterhånden fylder for meget. Lad os være ærlige – passion er en dyd i moderne topfodbold. Men Tullbergs optræden har i perioder bevæget sig fra engageret til decideret forstyrrende. Sagt på godt gammel dansk – Mike Tullberg opfører sig som en idiot. Der er en klar tendens til at han bebrejder alle andre end ham selv når han taber og opfører sig hoverende når han vinder. Netop derfor balancerer Tullberg i øjeblikket på en knivsæg, hvor hans energi enten kan være en styrke, der driver holdet frem – eller en forstyrrende faktor, der underminerer den stabilitet, som er nødvendig hvis midtjyderne for alvor skal indfri deres ambitioner.
Hvem prøver Tullberg at være?
Spørgsmålet er om hans optræden er ved at svinge fra passion til problem. For hvor engagement og tydelighed ofte er afgørende kvaliteter hos en moderne cheftræner, fremstår Tullberg i stigende grad som konstant gestikulerende, højtråbende og synligt frustreret. Og ikke kun over egne spillere, men også i relation til dommere og medier, hvilket kan sende uheldige signaler om uro og manglende kontrol. I sidste ende kan det så risikere at smitte af på holdets præstationer. Sidelinjen i topfodbold er trods alt ikke kun er et sted for ind og udskiftninger, men et vigtigt ledelsesrum hvor ro, overblik og timing er afgørende. Mike Tullberg ligner en mand, der mangler alt det. Du er ikke Jurgen Klopp Mike Tullberg. Du er “at best” en discount version af Alexander Zorniger.
1. Guld Glen melder sig ind i anti Peter Sørensen klubben
Der er noget helt specielt over tidligere trænere, der rykker ind i tv studiet. Pludselig er det ikke længere spillerne, der skal præstere – det er pointerne. Og her må man sige, at Glen Riddersholm har ramt formen som en velolieret fodbold tosse, der rammer plet i hans analyse af Top 6 favoritten Peter Sørensen. Peter Sørensen der, som Guld Glen så smukt siger det, aldrig har vundet en skid. Når Glen Riddersholm slynger en sætning ud som “derfor irriterer det mig også, når jeg har ser en ekspert på en konkurrerende kanal, som i øvrigt aldrig har vundet noget som helst og ikke forstår, hvad der skal til for at vinde” om Peter Sørensen, så er det ikke bare en stikpille. Det er fodboldens version af sandhed med 140 km/t, der rammer skallesmækkeren lige i klunkerne.
Der er noget om det
Peter Sørensen kan reelt kun gøre en ting – lukke røven. Og nej jeg mener ikke den kropsdel ørene sidder på i Peter Sørensens tilfælde. Han kan ikke lære nogen som helst noget som helst. Han skal i hvert fald nogle divisioner ned før jeg synes nogen bør tage ham seriøst. PS og KEP udtaler sig om FCM, deres træner og deres advarsler imod Brøndby. Jeg er faktisk enig i det meste af det der bliver sagt i den forbindelse, men det klinger hult når det kommer fra ham. Jeg slukker stadig fjernsynet når han dukker op og lige nu elsker jeg at Guld Glen også synes han er en idiot. Denne uges vinder en historien om en fodbold tosse, der lige kort ser ned på en fodbold mand, der burde pakke sig selv ind i staniol papir så vi er fri for at glo på hans utiltrækkende fromtoning.
