For mig er der naturligvis kun en reel historie i denne Superliga runde. Brøndby vandt endeligt og de gjorde det vanvittigt overbevisende imod et Sønderjyske hold der lige nu ser ud til ikke at kunne klare tempoet i top 6. Men der var naturligvis også liiiige en kamp om guldet, hvor AGF smed det hele til sidst og lige nu med rette kan føle sig en smule presset. Derudover ser vi et spændende FCN hold, et flyvende OB og et FCK hold, der igen er begyndt at skrabe point sammen. En spændende runde i Superligaen og i denne uges top 6, hvor der også har sneget sig et lokum ind på listen.
6. Utæt toiletvogn i Brøndby
Der hang en stank over Brøndby stadions østside. Det var som om at det skulle være det stinkende billede på den periode Brøndby har forsøgt at kæmpe sig igennem de seneste måneder. Det var som om der begyndte at skabe sig et fuldendt billede af Brøndbys undergang – perfekt illustreret ved pis, lort og kammeratligt brugt toiletpapir. Tunge blik og nedsunkne skuldre var resultatet af den stank vi allesammen måtte stå i imens vi ventede med længsel på at komme ind på stadion for at se om det virkeligt var sandt. Står vi egentlig stadigvæk i lort til halsen når den her satans til fodbold kamp er forbi? Stanken af lokum havde allerede skabt pessimisme – bortset fra en enkelt rutineret kvinde, der glædeligt trodsede stanken og smovsede sin frikadellesandwich i sig med et smil.
Duftede bedre inde på stadion
Duften fra de anspændte minutter frem mod indgangen til stadion var noget helt andet. Lugten af død og helvede var afløst af en duft af forår og der hang en optimistisk stemning i de gule farver på lægterne. Nuvel, der er altid en omkring mig der fiser under kampen, men der er vel ingen der i denne tid ikke har nervøse maver når Brøndby spiller fodbold. Forårs duften gjorde os allesammen optimistiske og forårsduften satte sig i spillerne, der havde gjort sig klar til kampen bag lukkede døre. Om det var duften, viljen eller taktikken vides ikke, men forårsduften var skiftet ud med en duft af storsejr da jeg tog hjem. Det var en fantastisk følelse, som jeg gerne oplever igen onsdag i Viborg.
5. Guldkampen åben
Det var en kamp, der levede op til alle forventninger. Guldkampen i Superligaen er nu helt åben, efter at FC Midtjylland i går aftes på MCH Arena snuppede en lidt heldig 2-1 sejr over AGF – en sejr, der sender spændingen i vejret med kun fem runder tilbage af Superligaen. Ulvene kom ret sent på 1-1 i kampen på et idiotisk drop af AGF-målmand Jesper Hansen, der ellers har været en af sæsonens mest stabile keepere. Man kan argumentere for at han bliver underløbet en smule af en kammerat. Men det var først i overtiden, at FCM sikrede sig de tre afgørende point. En sen scoring, der fik ulvenes fans til at gå helt agurk – og AGF’s trofædrømme til at lide et knæk tæt på målstregen.
AGF skulle have vundet
Det var en aften, hvor AGF på alle måder fortjente mere. Gæsterne dominerede store dele af kampen med et intenst pres, skarpe kombinationer og flere reelt målfarlige situationer, der burde have sendt dem foran med flere mål. Allerede i første halvleg havde AGF flere gyldne muligheder for at komme på 0-2, men enten var afslutningerne for bløde eller også var der en FCM keeper i vejen. Tæt på slutføjt var Nicolai Poulsen og Patrick Mortensen tæt på at give AGF sejren. Det hele endte dog med at Emefile – en af de helt unge FCM’ere kunne give hjemmeholdet sejren nærmest på kampens sidste berøring. FCM vil være tilfredse, Tullberg vil være klam og selvtilfreds og Superligaen vil blive endnu mere spændende i toppen.
4. FCN ser satme farlige ud
FC Nordsjælland fremstår i øjeblikket som et af Superligaens mest dynamiske og eksplosive hold – og de begynder for alvor at ligne en medaljekandidat med substans bag ambitionerne om bronze. Deres spil er præget af høj intensitet og kvalitet på bolden og en offensiv tilgang, som konstant sætter modstanderne under pres. Det er især i de hurtige omstillinger og de tætte kombinationer på sidste tredjedel, at FCN for alvor gør ondt – her kan de, som altid, med få berøringer splitte selv de mest velorganiserede defensiver ad. Samtidig ser vi et hold, der har tilføjet endnu flere store talenter til fabrikken og dermed har endnu flere energiske strenge at spille på. De ser satme farlige ud.
Et hold i balance
Defensivt er der også sket en udvikling. Selvom holdet stadig kan være sårbart i perioder, virker strukturen stærkere og de formår oftere at lukke kampene ned, når de er i kontrol. Det vidner om et mandskab, der ikke længere kun vil underholde, men også vinde – og det er netop den balance, der kendetegner et tophold. Med den nuværende formkurve, hvor præstationerne bliver mere stabile fra kamp til kamp – ligner FC Nordsjælland i stigende grad et hold, der kan holde niveauet helt ind i slutfasen. Fortsætter de den udvikling, er det ikke længere en overraskelse, men en realistisk ambition at de spiller sig til bronzemedaljerne. De skal dog forbi nogle svære modstandere, så jeg krydser naturligvis fingre for at de han indhentes.
3. Ob vokser med Coach
Under vores gamle og højt elskede coach, Alexander Zorniger har OB gennemgået en markant forvandling. Holdet fremstår i stigende grad som et klart defineret og konkurrencedygtigt mandskab i Superligaen. Det OB hold, der tidligere var præget af svingende præstationer og manglende retning, er blevet erstattet af en langt mere aggressiv og genkendelig spillestil med højt pres, tempo og en tydelig vilje til at dominere kampene. Spillerne virker frigjorte i deres udtryk og det lader til at der er kommet en ny tro på projektet, som afspejler sig i både intensitet og sammenhængskraft på banen. Samtidig har OB udviklet en større kynisme i de afgørende momenter, hvor de i højere grad formår at omsætte chancer til mål og beskytte føringer, hvilket tidligere har været en akilleshæl.
Hvad kan det blive til?
Resultatet af ovenstående er et hold, der ikke blot spiller mere underholdende fodbold, men også samler point med en stabilitet, som bringer dem tættere på den øvre del af tabellen og giver fornyet håb om, at OB igen kan blive en reel faktor i dansk topfodbold. Men hvor langt kan det række og hvad kan det reelt blive til? Der er i hvert fald skabt en spirende optimisme omkring holdet, som igen begynder at ligne en enhed, der kan spille med om mere end blot overlevelse og midterplaceringer. Spørgsmålet er nu, om denne udvikling kan holde over tid – og hvor langt det i sidste ende kan bringe OB i jagten på at genfinde sin plads i toppen af dansk fodbold? Jeg begynder mere og mere at tro på at de kan hører til i top 6, men der skal ske noget vildt før vi kan snakke medaljer. Men coach har før taget røven på os. Vi må se næste sæson. I år kan han starte med at blive 7’er.
2. Ambæk vs Franculino
Ambæk er et af de mest spændende angrebstalenter, dansk fodbold har set i mange år. På trods af sin unge alder (18 år) har han allerede vist, at han kan levere på det højeste niveau. Hans styrker ligger i den tekniske finesse, boldbehandling og evnen til at finde rum i tæt forsvar. Ambæk har speed, men hans spilintelligens og afslutningsevne er det der gør ham til en konstant trussel. Han har en naturlig evne til at falde ind i spillet, kombinere med holdkammeraterne og afgøre kampe med præcise afslutninger eller målfarlige pasninger. I Brøndby er Ambæk blevet en central figur i angrebsspillet og er ganske enkelt fremtiden i Brøndby.
Franculino er en anden type angriber – han er fysisk stærk har en brutal afslutnings evne. Han er en spiller, der kan drible, afslutte med kraft og præcision og dominere boksen. Hans evne til at skabe chancer ud af ingenting har gjort ham til en af Superligaens mest frygtede angribere. Franculino er ikke bare en målscorer – han er også en spiller, der trækker forsvarsspillere med sig og skaber plads til sine holdkammerater. Hans evne til at levere i de store kampe har gjort ham til en nøglespiller for FCM og hans mål er ofte afgørende for holdets succes.
Hvem foretrækker du?
Sammenligner man de to er Ambæk den tekniske og intelligente angriber, der afgør kampe med finesse, overblik og koldblodighed. Franculino er derimod den mere fysiske angriber, der bruger den fart og power han har til at bryde modstandernes forsvar. Begge har allerede bevist, at de kan levere på det højeste niveau og deres duel er en af de mest spændende emner i Superligaen lige nu. Når Brøndby og FCM mødes vil der være en kamp i kampen – Ambæks spilintelligens mod Franculinos fysik. Begge har potentialet til at blive afgørende og uanset hvem der vinder er en ting sikkert – vi ser på to af de største angrebstalenter i dansk fodbold lige nu. Fremtiden er lys for begge, men jeg vælger Ambæk, det kan naturligvis ikke være anderledes. Når Ambæk er 22 år, er han et andet sted en lille Danmark.
1. Klik sagde det i Brøndby
Der var noget der bare klikkede for Brøndby da vi tog imod Sønderjyske på Vilfort park. I en kamp, hvor det hele gik op i en højere enhed lignede vi fra første fløjt et hold, der havde besluttet sig for at fodbold faktisk godt må være både effektivt og underholdende på samme tid – og det var dårligt nyt for jyderne. Kombinationerne sad i skabet, presset blev sat med perfekt timing og bolden flød rundt, som om spillerne havde kendt hinandens løbebaner siden børnehaven. Baseret på de seneste måneder ved vi dog med sikkerhed at det ikke er tilfældet. Selv de svære ting så pludseligt nemme ud og når Brøndby først rammer den rytme føles det lidt som at forsøge at stoppe en cykel ned ad Valby Bakke uden bremser – det går stærkt. Og det gjorde det satme også i denne kamp.
Power, ro og optimisme
Offensivt var der skarphed og kreativitet, mens defensiven arbejdede med en ro og struktur, der sjældent efterlod plads til panik. Det var kort sagt en præstation, hvor Brøndby ikke bare vandt – de overbeviste, underholdt og sendte et klart signal om, at når de rammer dette niveau så er de ikke bare gode – de er direkte livsfarlige. Nu er det store spørgsmål så om man kan holde dampen oppe i de kommende kampe. Det var en fornøjelse at se så fed en kamp med et så fantastisk resultat. Men der skal følges op med endnu en overbevisende indsats før jeg tør at være helt igennem optimistisk. Jeg er fuld af tro og tillid, men jeg er personligt først helt rolig når vi har slået Viborg i morgen aften.
