Der har været mange fantastiske målscorere i Superligaen. Og der har været mange makkerpar på den forreste del af grønsværen. Det er dem vi skal snakke om i dag. Hvilke angrebsmakkere har været de bedste og hvem husker vi bedst. Det er naturligt at måle dem alene på statistikker. Hvor mange mål har de scoret, hvor mange assist har de lavet, hvor mange kampe har de spillet osv. Men som altid vælger jeg også at tage eventur brillerne på, hvis det skulle blive nødvendigt.
6. Thomas Thorninger & Håvard Flo (AGF)
Thomas Thorninger scorede 54 mål for AGF over en længere årrække og over to omgange. Håvard Flo scorede i løbet af tre sæsoner 27 mål fra 1994 til 1997. Dette var også perioden hvor de som holdkammerater og målscorere gjorde AGF folket stolte. En sølv medalje og en bronze medalje blev det til i en tid, hvor AGF’ernes største fjende hed Mogens Krogh. Det var ren uheld af de ikke fik sig det mesterskab de længe havde sukket efter. De fik altså ikke guldet med sig, men mål blev der scoret rigeligt af. Ikke mindst via fødderne på disse to.
En anden tid for AGF målscorere…
90’erne var en anden tid. AGF var et tophold, FCK var lige blevet født og FCM havde man slet ikke tænkt på endnu. Nuvel AGF ligger også i toppen lige i øjeblikket, men der skal mere til at være et reelt tophold i dag. Derfor var det altså en periode med noget på spil for Århus klubben. Man var stolte derovre og med rette. De havde en masse rigtig gode spillere, så de her to var en del af noget der dengang var fantastisk. Det og deres tal ift mål gør at de fortjener at være med her.
5. Djiby Fall & Peter Utaka (OB)
Fra 2009 til 2011 fik OB tre sølvmedaljer i streg. Som fodboldromantiker kan jeg godt ærgre mig på deres vegne over at de ikke fik bare en enkelt guldmedalje i den periode. Men de kan være stolte – ikke mindst pga to store resolutte målscorere, der satte en skræk i alle forsvarsspillere i Superligaen. Ovenikøbet i en tid, hvor OB var frygtet. Fall og Utaka husker jeg som nogle stærke gutter, der havde hver deres spidskompetencer. Men som var brandvarme foran mål. De var begge en betydelig faktor i at OB i en længere årrække faktisk var et sikkert tophold år efter år.
Fine tal, men endnu bedre rygte…
For mig er der en god balance i tal og rygte her. Jeg hadede når Brøndby skulle spille imod OB. Dengang uden at holde mig opdateret på deres tal. I dag bekræfter alle tal dog den frygt jeg personligt havde for dem. Peter Utaka nåede at score 52 mål for OB over fire sæsoner og Djiby Fall nåede i OB at score 20 mål på tre sæsoner. Fall’s bedste sæson var faktisk hans første sæson for Randers, hvor han næsten scorede i hver 2′ kamp. Ikke desto mindre står de to målscorere helt klare i min hukommelse, som et vanvittigt par i OB. Både sammen, selvom det var kort, og hver for sig.
4. Paul Onuachu & Alexander Sørloth (FCM)
Sæsonen 2017/18 var en vild sæson vurderet på navne i angrebet hos FCM. Lange Paul, Sørloth og en hyggelig Dovbyk til at justere lidt når det gav mening. Det oser lidt af Premier league og La liga. Selvom vi heller ikke her har med et reelt angrebspar at gøre, som vi eksempelvis vil se længere nede, så skulle de med. Paul Onuachu kom til som en ret uortodoks angriber type, der pludseligt voksede i rollen som målscorer. Anderledes var det med Alexander Sørloth, som alle vidste skulle hurtigt videre. Muskler og luftstyrke blev der sagt – WOW.
Kort bekendtskab for to top målscorere..
De nåede kun at nyde hinandens selvskab i en sæson da Sørloth, som tidligere nævnt, skulle hurtigt videre. De nåede dog lige at lave ti mål hver i netop den sæson. Så skulle Sørloth til Premier league og Crystal Palace. Onuachu havde også spillet sig tættere på et eventyr da han efterhånden var en af ligaens farligste målscorere – i skarp konkurrence med et par andre. Onuachu nåede i alt at score 51 mål på syv sæsoner i FCM. 44 af dem faldt i de sidste tre sæsoner han var der. To navne, der på trods af kort bekendtskab hører til her.
3. Kamil Wilczek & Teemu Pukki (Brøndby)
Som Brøndbymand er det umuligt at glemme de to her. En af dem er naturligvis nemmere at glemme end den anden. Men uanset hvad man i dag synes om Kamil Wilczek, så er det her indiskutabelt den bedste angrebsduo i nyere tid i den danske Superliga. Jeg savner dem stadigvæk. Så kan vi diskutere hvad nyere tid skal dække over. Men når vi snakker Superliga husker jeg ikke at have set bedre. Vi havde desværre, som vi længe har haft det, for svært ved at præstere i Europa. Derfor må de nøjes med en 3′ plads.
Vanvittigt mange mål…
Teemu Pukki kom først til af de to. Han nåede fire sæsoner i Brøndby og scorede simpelthen 55 mål! Det er satme flot. Kamil Wilczek kom så til året efter og scorede på fem sæsoner i Brøndby hele 71 mål! Det er komplet vanvid at det kan lade sig gøre. Læg dertil at han i sin første sæson kun scorede fem mål. De har simpelthen tilsammen scoret 126 mål for Brøndby. Som par scorede de som reel angrebs duo 79 mål til sammen, hvoraf langt største delen var under Alexander Zorniger. Mange vil med rette insistere på at Superligaen aldrig har set bedre.
2. César Santin & Dame N’doye (FCK)
Dame Ndoye har scoret 90 mål for FCK. Og så stopper vi den bare der. Spøg til side. Han gjorde det på seks sæsoner, men scorede altså kun to mål i sæson nummer et. Så 88 mål på fem sæsoner. Det er lidt for vildt til at jeg som Brøndbyfan synes det er sjovt. Han delte i hans første tid i Parken en del af offensiven med César Santin, som desværre også var helt vanvittig. I løbet af hans seks sæsoner blev det til 64 mål. Kun to i hans sidste sæson på dansk jord, så endnu en effektiv satan, der altså også havde andre opgaver end at score mål.
Målscorere bygget til Europa…
De slår 3′ pladsen her fordi de kommer ud og spiller en masse europæisk fodbold. Gruppespil, 1/16 dels finaler og en masse andre oplevelser væk fra lille Danmark sikrer at de må tænkes på som værende tæt på de bedste. Ndoye er med længder FCK’s europæiske topscorer, ligesom han i øvrigt er det for dem generelt. Vi må erkende at det her var en klasseduo, som de kan være stolte af derinde. Derfor var det også kun et spørgsmål om de skulle være øverst eller ind på en 2′ plads. Det blev så til en 2′ plads – ingen kommer i nærheden af dem der ligger øverst.
1. Ebbe Sand & Peter Møller (Brøndby)
I en tid, hvor Brøndby med længder var det bedste danske hold man nogensinde havde set – passede det at man havde klassespillere over det hele. Det er de her to rigtigt gode eksempler på. Vi kan også for hyggens skyld smide Bo Hansen i puljen. Det lader vi dog vær med i denne omgang. Ebbe Sand scorede 69 mål for Brøndby, Peter Møller scorede 45 for Brøndby. En stor del af de mål blev scoret imens de var på holdkortet og grønsværen sammen. Ligesom 2′ pladsen var de her gutter i rendyrket mesterklasse.
Store historier skabt i Europa…
Karlsruhe, Roma, Aberdeen, Manchester United, Tenerife, Aberdeen, Lyon… Der er så mange store europæiske mål i de her to at der kun kunne være en SIKKER 1′ plads. Ebbe Sand fik et vanvittigt succesfuldt eventur i Schalke 04, Peter Møller en fin landsholdkarriere og sammen har de skabt historie i Brøndby for os allesammen. Jeg har næsten svært ved at Bo Hansen ikke må være med, for han kunne ligeså godt have fortjent det. Men Ebbe Sand og Peter Møller kan bare ikke erstattes når snakken falder på to Brøndby målscorere, der har skabt historie.
