I denne top 6 bliver det lidt mere fra et helikopter perspektiv på hele superligaen. Det handler om spillere fra Superligaen og IKKE den bedste danske række før den skiftede navn. Spillere, der mere eller mindre egenhændigt kunne gøre forskellen for det hold han spillede på. Der er mange derude og jeg har sikkert glemt nogen. Men her kommer en ny top 6 der var rigtig sjov at lave. Jeg har naturligvis forsøgt også at tænke bredere end Brøndby selvom det var svært.
6. Andreas Skov Olsen
Stadigvæk en ung mand med mulighederne for at blomstre derude. Men det gør han altså ikke i øjeblikket og har vel ikke rigtigt gjort det siden hans tid i Superligaen. Og måske under Hjulmand på landsholdet. Nogen vil forsøge at argumentere for at hans tid i Bologna og Brügge var fin – ikke mig. Selvom han nok selv vil være tilfreds med sin tid i Belgien. Jeg kender ham ikke personligt, men jeg har en fornemmelse af at hans personlighed begrænser ham lidt. En fremragende ener tog Nordsjælland og Superligaen med storm. Nu skal han lige finde et sted og blomstre igen.
5. Dame N’doye
Det er svært at komme udenom herren her. Også selvom han ikke som nogle af de andre, kunne udspille et forsvar på egen hånd. Der var dog noget fysik og noget power der gjorde at han alligevel gjorde så stor en forskel for FCK da han var der, at han må betragtes som en af de største på hans position, som Superligaen nogensinde har set. Jeg har ønsket ham langt væk fra Danmark flere gange ganske simpelt af den ene årsag at han var alt for god til at modstanderne kunne håndtere ham. Næsten 100 mål for et af de bedste hold ligaen har set – WOW.
4. Ebbe Sand med i Top 6
Brøndbys farligste angriber nogensinde. Der er kun en, som vi ikke længere husker for noget rart, der rent Brøndbyhistorisk har kunne matche ham på mål. Ebbe Sand kom som et lyn fra en klar himmel og tog os med storm. Lige godt 70 mål blev det til i Brøndby for en mand der, ligesom 5’ pladsen, var overlegen i feltet. Ift den betydning de hver især havde for deres hold er det svært at skille dem ad. Sand får 4’ pladsen fordi han ganske enkelt, for mig, er usammenlignelig som angriber i Superliga regi. Så må I vurdere om jeg er upartisk. En fucking supermand!
3. Jesper Grønkjær
Når nu vi i denne Top 6 udelukker spillere fra før Superligaen. Altså når vi udelukker Laudrup navnet, Schmeichel, Povlsen osv.. Så er der vel ingen der kan sige sig helt fri for at have set på Grønkjær, som den måske bedste allround spiller i Superligaens historie? Ikke kun på grund af hans evner på kanten og senere mere centralt for FCK. Men også fordi han har spillet så mange kampe herhjemme. Aab gjorde os opmærksom på ham og Ståle fik med FCK gjort ham til en af de bedste. Et par hundrede kampe i Superligaen og et navn, der rimer på klasse.
2. Hany Mukhtar
Ham her ligger over Grønkjær fordi han lignede en spiller der fra stående kunne sætte et helt hold og udplacere keeper med bind for øjnene. Det er den type spiller i pokalen imod Randers kan modtage bolden på midten tage et træk eller to og klaske den i mål næsten fra midtercirklen. Eller afgøre et derby direkte på frispark. Eller lave et fod rul og score med det dårlige ben fra feltkant. Da Mukhtar var bedst var han bedre end resten af ligaen – også hr. Fischer. Teknik, flair, afslutninger, pasninger, drive.. Han havde det hele i Superligakontekst og derfor er han 2’er.
1. Mohamed Zidan’s Top 6
Desværre ingen over og ingen under. Ham her var i en klasse for sig selv. Jeg husker ikke alt han gjorde da han var på toppen i Superligaen. Men jeg husker nok til at jeg mener han kan placeres i samme kategori som Mukhtar – bare endnu bedre. Og så havde han lige kant nok til at han ingen problemer havde med at sætte sig over holdet. Det er naturligvis ikke super charmerende. Han havde bare et potentiale, der gjorde at han kunne bære at være provokerende. Zidan var for god til Danmark. Han nåede da også at vise Tyskland og Klopp præcis hvor god han var.
