Top 6 med legendariske Brøndby skikkelser i fokus

Top 6
Top 6

Det er altid en svær snak når fokus falder på de største navne i Brøndbys historie. Der er er SÅ pisse mange navne at man ikke nænner at udelade nogen. Jeg vil dog i denne top 6 tillade mig at udelade alle der ikke har en større historie som træner eller spiller. Det er simpelthen for nemt at give de to første pladser til Per Bjerregård og Kjeld Rasmussen for at sikre vores eksistens i det hele taget. Få nu for helvede opført en statue af dem begge! Og lad os så fokusere på endnu en top 6. En svær en af slagsen.


Top 6

6. Tak for dansen Finn

Vi har af flere omgange hørt Per Bjerregård snakke om at ankomsten af Finn Laudrup var det første store vendepunkt. En af Danmarks helt store fodboldstjerner tog imod det tilbud Per Bjerregård bankede på døren med og så kendte hele Danmark de gule og blå fra Brøndby. Finn Laudrup får klubben op i 3’ division og overlader trænerposten til Kaj Møller for at kunne fokusere 100 % på selv at spille inden for kridtstregerne. Som bærende spiller rykker han også op i 2’ division med Brøndby. En legende og en værdig mand til 6’ pladsen i denne top 6.

Top 6

5. Top 6 til Per Per

I 1993 skulle han være med til at erstatte en anden legendarisk forsvarsspiller – Uche. Der går noget tid før han for alvor bider sig fast på førsteholdet, men fra 1995 tager det fart. Ind på holdet kom han og så var han fast mand i startopstillingen til den dag han stoppede sin karriere. Fem Superliga titler, fire pokal titler, et par håndfulde landskampe og med i diskussionen om hvem der bør anses som den vigtigste spiller i Brøndbys historie. Jeg er kæmpe fan af Per Nielsen og han bør huskes som en af de aller største der har båret den gule trøje.

Top 6

4. Morten Olsens revolution

Morten Olsens tid med Brøndby var ikke voldsom lang. Ligesom Finn Laudrup kom han ind med nogle tanker, der overbød alle andre hold i Danmark. Men han var kun på adressen i kort tid. Morten Olsen var med til at revolutionere ikke bare Brøndby, men dansk fodbold som helhed. Med spillere som Peter Schmeichel, Kim Vilfort, John Faxe, Bjarne Jensen, Uche og Lars Olsen blev der sat tysk disciplin i hverdagen og skruet op for tempoet. Brøndby skulle ud og vise fodboldeuropa at lille Danmark havde en storslået enhed i gul og blå. Og det fik Morten Olsen vist.

Top 6

3. Ebbe Skovdahl – uerstattelig

Det er her vi nærmer os noget guddommeligt ift trænerpræstationer i Brøndby. Som træner er han den største! Intet kan måle sig med det Ebbe Skovdahl har givet fodbolddanmark, som træner for Brøndby IF. Fire liga titler og tre pokal titler. Masser af historiske kampe i Europa og en måde at tænke fodbold på, der har formet Brøndby som klub siden. Han har skabt Brøndby DNA på græstæppet og skal huskes for det han har været for os alle – et forbillede og en mand, der har fået os allesammen til at drømme de store drømme. Hvil i fred chef.

Top 6

2. Kim Vilfort – den største

Fra den største træner i vores historie – til den største spiller. Syv liga titler og tre pokaltitler. Men titlerne er slet ikke nok til at definere en mand af hans format. Udråbt som århundredes spiller i 2014, europamester, kaptajn og et helvedes til overskæg. Og i dag cykler han rundt i klubben på hans cykel og laver det klubben har brug for. Jeg elsker Kim Vilfort og det han har været for mig som spiller. Han er alt hvad en Brøndbymand skal indeholde. Hans karriere som spiller gjorde det muligt for ham at blive det han blev. Men mennesket sikrer vi husker ham for evigt! Vilfort Park!

Top 6

1. Tom Køhlert’s top 6

Det her er Køhlert’s top 6. Jeg har en følelse af at jeg modsiger mig selv når jeg placerer Tom over Skovdahl. Men selvom Skovdahl må være den største træner, så er der her en mand, der har været med siden dag et. De fleste vil huske ham for at være manden, der drev Brøndby til det første mesterskab i 1985. Han spillede også over 60 kampe for Brøndby og var ungdomstræner. Han er en klubmand ud over det sædvanlige. Man kan argumentere for at han er på linje med Per B og Kjeld R. Der kunne kun være en nummer 1 på denne top 6.

Leave a Comment

Comments

No comments yet. Why don’t you start the discussion?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *